For og imod sårbehandling af træer og buske

Gennem en naturlig sårheling vokser brud og beskæringssår med tiden sammen som sårvæv. Det hører med til pasningen af træer at behandle deres sår. For det første skal de begrænses så meget som muligt. Forstyrrende grene skæres af med så lille et tværsnit som muligt, helst direkte ved skudstedet eller ved grenkløften. Her vil der dannes sårvæv, som hurtigt vokser hen over såret. Du skal endeligt undgå afrivning. Om nødvendigt kan tykke grene skæres af i mindre stykker. Savtakkede sår er kæmpestore og heler dårligere end glatte skæreflader. Efterskæring med en skarp kniv er godt for helingen. Der gælder også for barkridser på stammen forårsaget af frost eller gnavere. Indgreb i grenværket skal grundlæggende ske i tørt og frostfrit vejr. Ved høj luftfugtighed er infektionsfaren med svampesporer højere. Meningerne deler sig, når det drejer sig om sårlukning.

Det er helt sikkert, at alle træsår heler med eller uden brug af forskellige præparater. Dog kan specielle sårbehandlingsmidler beskytte mod udtørring og fugtighed og specielt mod svampeangreb. Disse midler må ikke benyttes på sygt ved. Om nødvendigt foretages en grundig afskæring, for at sikre, at der ikke sidder svamp tilbage under beskyttelsesmidlet., hvor den kan vokse videre. Der findes forskellige former for midler til sår- og svampebehandling til træer. De kan dog ikke hele sygt træ. Maling, lak eller andre træbeskyttelsesmidler er uegnede!