|
Træpæon |
Den såkaldte træpæon (Paeonia suffruticosa) adskiller sig fra almindelige pæoner ved en træagtig buskvækst og særligt bemærkelsesværdige, store blomster. De blomstrer ikke længe, men ganske pragtfuldt. Der dyrkes en række arter, som stammer fra østasiatiske oldeforældre. De lader sig selvfølgelig ikke formere ved frø som de rene sorter, men kun ukønnet og fortrinsvis ved podning eller stiklinger. Udsåning bringer mere ligeværdige efterkommere hos vildarter som Pæonia lutea eller Pæonia arborea. Det er temmelig langsommeligt og ikke helt enkelt. Det bedste er at høste spireegnede frø straks efter modningen og sætte dem i en potte med løs og let sur jord. De anbringes i en drivbænk frem til næste forår.
Frøene har brug for vinterkulden, ellers spirer de dårligt. Med lidt held, beskyttelse mod mus, og en tynd afdækning med fine sten, spirer frøene om foråret. Spirerne skal blive i den beskyttende kasse og skal først udplantes, når de er kraftigt udviklet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar