Havetips til april-haven

• Træer kan kun plantes frem til, at de begynder at skyde, undtagen hvis du vælger planter dyrket i potte, som kan fås hele året.
• I mildt vejr sættes potteplanter ud i det fri. De frostfølsomme dog kun for at hærdes.
• Potteplanter kræver skygge efter udflytning, ellers får de let skader på bladene.
• Frugttræer kan stadig forædles og trævækster formeres ved stiklinger (f.eks. bærfrugt).
• Efter blomstring kan Forsythia og mandeltræer beskæres. Det gør, at de danner kraftige blomsterskud til næste år.
• Træ- og barkflis kan bruges til vejbelægning eller tildækning under buske.

Lavendel fra frø

Lavendel

Det er næsten ikke til at tro, at der ud af de mindste frø kan opstå kraftige trævækster. Lavendel, som kan danne træagtige buske, giver efter blomstring masser af frø. De kan sås om foråret og spirer efter få uger. Efter udtynding fremkommer i løbet af sommermånederne kraftige unge planter, som er modne til udplantning i haven allerede til efteråret. Du kan også købe frø i havecentre.

Buksbom trimmes om foråret

Formet Buksbom

Buksbom tåler fint beskæringer og kan klippes i form som f.eks. en kugle, en kegle eller en strengt formet hæk. Du skal kun afkorte de unge skud, for den tåler ikke beskæring af gammelt ved. Hvis det sker, risikerer du i værste fald, at busken forbliver fuldstændigt nøgen på beskæringsstedet. Den bedste tid for trimning er om foråret efter skydning. Ved regelmæssig afkortning af de unge skud fremmes forgrening og dermed en tæt vækst. Hvis du ønsker mindre skarpe former, er det nok med en tilbageskæring om sommeren, så snart den væsentligste del af vækstsæsonen er overstået.

Forsythia beskæres efter blomstring

Forsythia er nok den mest pålidelige tidligt blomstrende trævækst, du overhovedet kan få. Denne sydeuropæiske bjergplante fremviser allerede i slutningen af marts sit lysende gule blomsterflor, hvis vejret er mildt. Hovedsæsonen ligger dog i april. Efter blomstring tåler Forsythia en kraftig tilbageskæring. Det er nok at afskære nogle af de gamle grene direkte ved jorden. Det får buskene til at udvikle nye grene, som sommeren igennem danner nye blomsterskud til året efter.

Omplantning af Rhododendron

Rhododendron

De prægtige ”Rosentræer”, sådan hedder rhododendron direkte oversat (græsk rhodon = rose, dendron = træ), behøver som typiske surbundsplanter et surbundsbed. De bliver derfor plantet i speciel surbundsjord, som holder i nogle år. De vantrives, både hvis de sættes i normal eller kalkrig havejord, eller hvis surbundsjorden er opbrugt. Det ses på bladene, som får gule pletter, først langs kanterne. Så er det på høje tid med en jordopfriskning eller omplantning i frisk surbundsjord. Rhododendronjord kan købes i planteskoler. Til opfriskning får buskene et tykt lag ny jord direkte på rodområdet. Det trænger så langsomt ned i jorden. Ved omplantning graves de op med jordklumpen. Det er muligt selv ved ældre eksemplarer, da rhododendron udvikler flade trævlerodsklumper. Det skal gøres hvert sjette år. Det er bedst enten at gøre det om foråret lige efter blomstring, før de skyder, eller om efteråret. Efter udskiftning af jorden kan buskene igen sættes på samme sted, hvor de hurtigt sætter nye rødder, og de blomstrer igen allerede året efter. I stedet for den sædvanlige købte færdigblanding, som hovedsageligt består af grov sphagnum, er det også muligt selv at lave kompost af løv, nåle fra nåletræer, savsmuld og andre materialer med lav pH-værdi.

Vildfrugttræer er også pollengivere

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær, skovæble og vild pære kan være pollengivere til bestøvning af kultursorter, ligesom fuglekirsebær- og prydæblesorter, som vokser i skovkanter, i gadebeplantninger eller i haven. Naturligvis skal de blomstrer på samme tidspunkt, og der skal være bier til at foretage bestøvningen. I frost og regn begrænses overførelsen af blomsterstøv kraftigt. Jo nærmere træerne står på hinanden, jo kortere er flyvestrækningen for bierne, og jo bedre er bestøvningen.

Ægte mandeltræer er sarte

Mandeltræ

Mandeltræer (Prunus dulcis) vokser nord for alperne kun i de mildeste regioner, som f.eks. i Sydtyskland, da de er endnu sartere end de beslægtede ferskentræer (P. persica). Dyrkningen betaler sig næsten ikke, bortset fra i vinområder, fordi træerne altid beskadiges i streng frost. Vil du ikke undvære et mandeltræ, skal det plantes beskyttet. Derudover skal du plante flere sorter, da den ikke kan befrugte sig selv. Eventuelt kan et ferskentræ i nærheden bruges til befrugtning, hvis den blomstrer på samme tid. Du kan ikke forveksle prydmandeltræet (P. triloba) med det ægte mandeltræ. De blomstrer godt nok på det rigtige tidspunkt, men får ingen frugter.

Unge planter beskæres ”kraftigt”

Det er vigtigt at huske, at en kraftig beskæring giver kraftige skud. Kraftige indgreb til foryngelse af ældre træer skal ske om vinteren. Unge barrodsplanter skal beskæres, når de plantes. De vokser nemlig bedre til, hvis de får en kraftig beskæring, hvor grenene afkortes til det halve. Rødderne skal så vidt muligt bevares. Her beskæres kun spidserne, og for lange rødder afkortes. Efter beskæring ser træer og buske temmelig ynkelige ud. De kommer sig dog igen og udvikler allerede året efter en kraftig krone, eller vokser op til en frodig busk. Hvis du ikke beskærer, får du derimod ynkelige skud.

Havetips til marts-haven

• I mildt vejr kan frostbeskyttelsen fjernes fra roser, frugttræer og –buske og andre planter. Du skal stadigt være forsigtig med planter i potter.
• Beskæring af potteplanter skal ske, før de nye skud kommer. Langstilkede og nøgne nerier, datura og andre buske får derved en tættere vækst.
• Frugttræer og prydplanter kan beskæres, så længe sårene ikke bløder.
• Roser beskæres, før de får nye skud, men først når faren for nattefrost er overstået. Det samme gælder for flerårige krydderurter, stauder og græsser.
• Når jorden er frostfri og tør, begynder hovedsæsonen for beplantning af træer.
• Det er også tid for forædling af frugttræer. Du kan om nødvendigt få hjælp hos en planteskole eller en gartner.
• Fuglekasser skal gøres rene inden rugetiden. Du kan stadigt nå at hænge nye kasser op.

Overhold regler om afstand til skel

Ved beplantning af træer og buske og allerede ved valg af planter er det nødvendigt at bemærke de forskrevne afstande.

Hegnsloven omhandler hegn mellem ejendomme, men uenighed om enkeltstående træer afgøres ifølge naboretslige regler, som er en retspraksis udviklet af domstolene. Træer må ikke plantes, så de er til væsentlig ulempe for naboen. Grene og rødder kan forlanges fjernet, hvis de f.eks. løfter fliserne eller rager for langt ind over naboens grund.

Forskrifterne kan findes i byggevedtægterne. Oplysninger om hegnsloven forefindes hos fødevareministeriet.

Nu skal der plantes

I marts er det plantetid for frugttræer og –buske. Du bør foretrække sorter, som betragtes som særligt robuste og sygdomsresistente. F. eks. skal du kan vælge stikkelsbærsorter, der er resistente over for meldug. Vin plages af mange sygdomme, og også her er det vigtigt at være omhyggelig med valget af en modstandsdygtig sort. Foruden resistens mod sygdomme og hensynstagen til, hvad der kan gro i området, skal du også overveje befrugtningsforholdene. Hvor du f.eks. ved kvæde, mispel, vin og andre arter, der kan bestøve sig selv, kan nøjes med én plante, kræver arter som æbler, sødkirsebær eller spisekastanier pollen fra andre sorter. Der skal altså plantes flere sorter, som også blomstrer på samme tid, i de nærmeste omgivelser.

Beskyt træerne under bygningsarbejde

Træer ødelægges ofte af grave- og andre entreprenørmaskiner og kan blive så slemt beskadiget, at de går til grunde. Det kan du ofte forhindre. En enkel forskalning med brædder er ofte nok ved bygge- eller ombygningsarbejde i eget hjem. Det beskytter de særligt udsatte stammer mod skrammer, som opstår på grund af køretøjer eller henkastet byggemateriale.

Pil får skud i vand

Pil i vand

Pil er nok de hurtigst voksende trævækster i Danmark. Selv grene, som vender forkert i jorden, får rødder og vokser op. Denne vitalitet udnyttes målrettet til formering. Stiklinger, som afskæres fra udvalgte sorter og arter, får rødder inden for få uger og kan derefter pottes om og viderekultiveres til udplantning. Det er tilstrækkeligt at stille dem i et glas vand eller i en potte med sandet jord. Udover den store Sølvpil (Salix alba) kan du på denne måde formere den ægte Båndpil (S. viminalis) eller den blomstrende Sejlepil (S. caprea).På denne måde kan du få fat på rariteter, f. eks. også Schweizerpil (S. helvetica) eller den rødfarvede Spydpil (S. hastata ”Wehrhahnii”).

Troldhassel befries for vildskud

Troldhassel 

Den eftertragtede Troldhassel (Corylus avellana ”Contorta”) formeres normalt ved forædling og bruges til afskæring eller i vinterhaven. Den podes på almindelig hassel, som dyrkes i potter og forædles om vinteren. Når troldhassel plantes ud i haven, vil vildhaslen forsøge at danne egne skud. Den vil indenfor få år kvæle den forædlede busk, hvis den får lov til at vokse videre uhindret. Vildskuddene skal derfor fjernes grundigt, helst langt under fremspringsstedet.

Surbær fra udløbere

Surbær (Aronia)

Surbær (Aronia) er robuste og let at holde. De små buske bruges mest som prydvækster, da de om foråret danner hvide blomster. Frugterne bliver ofte hængende ubenyttede. De smager ikke af særligt meget, men er velegnet til gelé eller saft. De kan i sær bruges til farvning af blandingsprodukter. Buskene breder sig ved underjordiske skud. Det er muligt at formere dem ved at adskille og omplante disse udløbere. Unge planter kan f.eks. plantes i blandede frugthække eller også bruges i den lille have til bær- og frugtforsyning.

Honningsvamp på frugttræer er skadelig

Honningsvamp

Svampe på træer sætter sig lejlighedsvis på frugttræer og  –buske. Skadede steder eller ubehandlede sår angribes let af svampesporer. Ofte rammes gamle træer, som til dels allerede har mørt træ. En typisk træparasit er Honningsvamp (Armilaria mellea). Denne delikate spisesvamp trænger med sine hyfer ind i stammen og danner omfangsrige bestande. Svampen er synlig vinter og forår. Hos bevaringsværdige, gamle frugttræer skal disse og andre svampe fjernes grundigt. Det er kun muligt ved at afskære det møre ved, men det hjælper ikke. Svampen kan blive på træruiner, som ikke mere kan reddes.

Havetips til februar-haven

• Sarte stauder dækkes med bark. Roser dækkes med kvas, så de ikke skyder for tidligt.
• Hvis jorden er frostfri, kan der igen plantes træer og buske.
• Februar er hovedsæson for beskæring af pynte- og frugttræer, mens de endnu er i vinterhvile. Så snart sårene ”bløder”, må der ikke mere beskære.
• De er nu, du skal give forsømte træer og vildtvoksende hække en foryngelseskur.
• Sommerblomstrende buske dom rose, Sommerfuglebusk og Havehibiskus kan omnødvendigt beskæres om vinteren, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Det giver plads til nye skud.
• I mildt vejr kan den første frostbeskyttelse fjernes. Sarte planter pakkes ikke ud for tidligt.
• Moden havekompost er et ideelt jordforbedringsmiddel ved træbeplantninger; fulde kompostbeholdere tømmes nu. Så er der også plads til frisk haveaffald.

Troldnød i urtepotte

Troldnød

Træer og buske bliver i stadig højere grad dyrket i potter på planteskoler, hvor de kan holde sig sunde og frodige i årevis og er salgbare til enhver tid. Ud over de normale arter finder der efterhånden også sjældenheder at købe i de sorte potter. På den måde kan du midt om vinteren for eksempel købe blomstrende eksemplarer af Troldenød til haven eller balkonen. Disse robuste og usædvanlige buske fra Østasien klarer sig fint i potter. De blomster pålideligt hver vinter. Selvfølgelig skal de ud af plastikpotten og plantes om i en smuk krukke eller en anden potte derhjemme. Troldnød busken er nem at holde, har smukt løv og pynter på en altan eller terrasse.

Forsythia kan fremdrives til enhver tid

Forsythia

Nogle blomstrende træer, som Kirsebærkornel, Peberbusk eller Japansk Kirsebær, kan allerede begynde at blomstre om vinteren, når vejret er mildt. De åbner naturligvis også deres blomster i huset, hvis grenene stilles i vand. Forsythia er særligt velegnet. Blomsterskuddene er lette at kende på de tykke knopper. Enhver busk kan tåle afskæring af blomsterskuddene. Men blomsterfloret i haven nedsættes. Du skal altså kun afskære blomstergrene af særlig fyldige buske. Du må ikke brække grenen af, for de grimme sår er lang tid om at hele.

Hasselblomster må ikke bruges til buketter

Hasselblomster

Hasselens rakler er et velkomment og smukt syn, når de kommer frem i slutningen af vinteren, i hvert fald i haven. De skal dog ikke tages ind i huset. I varmen blomster de straks og begynder at støve kraftigt. For pollenallergikere er det i forvejen tabu. Hvis du gerne vil have friske blomster fra haven, er de mere holdbare pilerakler bedre. Af hensyn til naturbeskyttelse skal de dog kun tages fra egen have.

De to former for vedbend

Vedbend

Som ung stræber vedbend opad. Når den er vokset op og har fundet sig tilrette på sit voksested, udsender den meterlange årsskud. Efter nogle år vokser den langsommere og danner nu runde blade nederst på stammen. De ældre skud udvikler sig videre foroven. De får blomster på et usædvanligt tidspunkt om efteråret, og frugterne udvikles i løbet af vinteren. Begge former kun formeres ved stiklinger. Fra den unge form udvikler der sig lange skud. Stiklinger af den gamle for danner buskformede planter uden hæfterødder.

Træsvamp afskæres grundigt

Træsvamp

Træsvampe er levende væsener i naturens kredsløb. De bosætter sig på døde plantedele og bidrager til deres nedbrydelse og omsætning til humus. Svampen stopper naturligvis ikke ved afdøde grenstumper, dødt træ på sunde træer eller buske. De kan også skade sundt ved, hvis deres hyfer (de cellestrenge, som svampen er opbygget af) trænger ind i det. Angrebne plantedele skal afskæres straks og grundigt. Især skal du være opmærksom på cinnobersvamp og andre svampesygdomme, som breder sig hurtigt.

For og imod sårbehandling af træer og buske

Gennem en naturlig sårheling vokser brud og beskæringssår med tiden sammen som sårvæv. Det hører med til pasningen af træer at behandle deres sår. For det første skal de begrænses så meget som muligt. Forstyrrende grene skæres af med så lille et tværsnit som muligt, helst direkte ved skudstedet eller ved grenkløften. Her vil der dannes sårvæv, som hurtigt vokser hen over såret. Du skal endeligt undgå afrivning. Om nødvendigt kan tykke grene skæres af i mindre stykker. Savtakkede sår er kæmpestore og heler dårligere end glatte skæreflader. Efterskæring med en skarp kniv er godt for helingen. Der gælder også for barkridser på stammen forårsaget af frost eller gnavere. Indgreb i grenværket skal grundlæggende ske i tørt og frostfrit vejr. Ved høj luftfugtighed er infektionsfaren med svampesporer højere. Meningerne deler sig, når det drejer sig om sårlukning.

Det er helt sikkert, at alle træsår heler med eller uden brug af forskellige præparater. Dog kan specielle sårbehandlingsmidler beskytte mod udtørring og fugtighed og specielt mod svampeangreb. Disse midler må ikke benyttes på sygt ved. Om nødvendigt foretages en grundig afskæring, for at sikre, at der ikke sidder svamp tilbage under beskyttelsesmidlet., hvor den kan vokse videre. Der findes forskellige former for midler til sår- og svampebehandling til træer. De kan dog ikke hele sygt træ. Maling, lak eller andre træbeskyttelsesmidler er uegnede!

Overhold beskæringsdatoerne

Surkirsebær

Fra slutningen af januar til begyndelsen af februar begynder tiden for beskæring af træer og buske. Så forventes der ikke mere streng frost, og saften er endnu ikke steget i træerne. Hos kernefrugt og bærbuske kan vinterbeskæring trække ud til hen i marts. Ferskentræer, surkirsebær og sveskeblommer er ligeledes tolerante. Sødkirsebær tåler bedre en beskæring om sommeren efter høsten. De skal kun vinterbeskære, når enkelte tykke grene skal fjernes. Så skal der gribes ind, før saften stiger. Når sårene bløder, er tiden for beskæring forbi. Især nøddetræer, kiwi og vin reagerer på en for sen beskæring med en stærk saftudtræden. Her skal du enten beskære tidligt om vinteren eller om sommeren.

Havetips til januar-haven

• Dagene bliver langsomt længere. I mildt vejr begynder tiden til beskæring af træer og buske.
• Januar er ofte årets koldeste måned. Frostbeskyttelse af sarte haveplanter efterses.
• Unge træstammer sikres mod ridser i barken. Hertil findes en speciel kalkmaling.
• I skovområder kan du beskytte træernes bark mod afgnavning ved at pakke dem ind i trådnet.
• Forsythia, liguster og andre buske lader sig let formere ved stiklinger. Nu er tiden kommet til beskæring og plantning af unge skud. Dertil bruges dybe potter med løs jord.
• Beskæringsværktøjer er kun så gode som deres klinger. Knive og sakse har lejlighedsvis brug for en slibning.
• Gå beskæringsværktøj i efter og sørg for slibning af knive og sakse. Stedsegrønne potteplanter på altanen har også brug for vand om vinteren.
• Ved mildt vintervejr gør en udluftning krukkeplanterne godt i deres vinterkvarter.

Paradisæbletræ beskæres som æbletræer

Paradisæbletræ

Paradisæbletræets vækstform afhænger af rodnettet. Således frembringes sorter på svagt voksende rodnet kun små trækroner, mens stærkt voksende rodnet giver kraftige, højstammede træer. Beskæringen skal rettes efter vækstformen. I princippet skal paradisæbletræer beskæres på samme måde som de beslægtede frugtsorter. Du kan nøjes med at udtynde forvildede kroner. Tørre og svage skud skal fjernes i kronens indre, og for tæt stående grene skal afskæres. Efter en kraftig tilbageskæring følger altid kraftige skud. En foryngelse af stærkt forvildede kroner skal derfor gennemføres over flere år.

Espalierer af pil

Om vinteren er der rig lejlighed til at skære pil til fletning eller til espalierer. Der til kan du bruge for eksempel Kurvepil eller buskformede pile, som vokser omkring en dam eller i vildbuskehække. Det er nok med nogle få lange andetårsskud. De er ikke træagtige, men stadigt elastiske og bøjelige. De kan plantes direkte i krukken og sammenbindes i kegleform til gavn for pragtsnerler, stangbønner eller andre enårige slyngplanter. Med lidt fantasi kan du også give espaliererne en kunstnerisk udformning.

Pernettya grønnes og giver frugt om vinteren

Pernettya mucronata

Ved siden af løvbuske som Buksbom, Kirsebærlaurbær og Rhododendron, som pynter i haven om vinteren med deres grønne, læderagtige blade, kan du også have glæde af frugtplanter om vinteren. Hertil hører for eksempel Kristtorn (Ilex-arter), som bærer lysende røde frugter, og Myrtekrukken (Pernettya mucronata), som har violette bær. Denne lille busk, som stammer fra Chile, er en typisk surbundsplante, som kræver rhododendronjord. I streng kulde er det nødvendig med let frostbeskyttelse. Hvis Pernettya plantes i krukker, skal de have rigeligt med vand, især hvis de står i læ for regnen. Så kan bærrene holde længe.

Grenkløfter afskæres i tide

Stejle grenekløft skal allerede forhindres ved unge frugttræer. Ellers danner der sig smalle såkaldte grenkløfter. Her bliver sne og regnvand tit liggende. Det efterfølges så igen af råddenskab. I stormvejr brækkes sådanne grenekløft let af. Der kommer slemme sår, som heler dårligt. Så snart du ser andre skud ved mellemskuddene eller toppen, skal de straks skæres af.

Udtynding af bærbuske og formering

Bærbuske - Hindbærbusk

Den nødvendige beskæring af bærbuske forbindes let med formeringen. For tætte buske, som får en masse bær, bruges ved udtyndingen til nye formeringer. Normalt er det nok at afskære nogle gamle grene direkte ved jorden hver vinter. Derefter er der igen plads til udvikling af nye skud. På den måde har buskene nok modent træ, som så bærer frugt det kommende år. Yderligere dannes der altid igen ungt træ til at give bær årene efter. På de gamle afskårne grene sidder der unge skud, som egner sig til stiklinge. De adskilles og stikkes i kasser med sandet substrat. Her danner der sig så, det efterfølgende år, rødder. Om efteråret kan rodplanterne igen plantes ud i haven.

Skær ikke gamle træer døde

Frugttræer skal beskæres. En radikal beskæring vil medføre unge, kraftige skud. Jo større beskæring, des kraftigere skud – det er en gylden regel, som gælder for alle arter. Dog har en kraftig beskæring naturligvis også ulemper. Den kan mærkes på frugtdannelsen den følgende sommer, da fornyelse af skud koster planten kraft. Derfor beskæres frugttræer kun mådeholdent.

Især hos gamle frugttræer kan et stærkt indgreb i grenene have skadelige virkninger. Selvom sunde eksemplarer kan tåle en foryngelse, skal de behandles forsigtigt. Normalt er det nok at udtynde vilde kroner, som ikke er blevet beskåret i nogle år. Du skal helst undgå at afskære gamle grene. Sårene heler dårligt og er modtagelige for sygdomme.

Foryngelse af hækken

Vildbuskehækken eller formbeskårne hække skal helst være så tætte som mulig, så de giver en beskyttende afskærmning. De behøver dog pleje, så de dermed kan blive tætte nede ved jorden, og ikke bliver nøgne nedefra. Særlig ved vildbuskehække er det nødvendigt med en udtynding. Her er det nok at fjerne gamle grene direkte ved jorden, så de unge grene kan få lys. Formbeskårne hække skal have den nødvendige beskæring hver sommer. Bliver det forsømt nogle år, er det muligt med en foryngende beskæring om vinteren.

Rød kornel giver særlig farve

Rød Kornel

Disse attraktive buske, som plantes på grund af deres opsigtsvækkende farvede bark, tilskyndes til udviklingen af de unge skud nu her i vinter, ved en kraftig beskæring. Dette viser sig ved en intensiv farve. Særligt ved den sibiriske røde kornel (Cornus alba, ”Sibirica”), ved guldkornel (Cornus stolonifera, ”Flaviramea”) eller også ved kurvepil (Salix viminalis) betaler en kraftig beskæring sig, hvis du ønsker unge kraftige skud med en opsigtsvækkende farve. Beskæringen skader ikke disse træbuske. Tværtimod, det fremmer meget mere foryngelsen og holder de voksende buske i form, hvor de ellers let falder fra hinanden.